Billig argan olie fra Cosmos Co
Der findes mange mærker, som sælger argan olie af meget forskellig kvalitet og til forskellige priser.
Hos Cosmos Co presser vi selv vores argan olie på vores farm i Marokko, læs om det her. Det er din garanti, for høj kvalitet, egen kontrol og en olie, som er blandt de bedste på markedet. Og så sælger vi den endda til en pris, som alle kan være med på. Faktisk blandt de laveste på markedet!
Cosmos Co argan olie er høj kvalitet til en billig pris. Billig argarn olie til pleje af huden, håret, kroppen og sjælen.
Produkterne fra Cosmos Co kan købes hos nogle af de største webshops i Danmark. Nedenstående butikker er autoriserede forhandlere af produkter fra Cosmos Co og Cossy!
Arganolieshop.dk – Webshop med stort udvalg af produkter med arganolie
Nørrevoldgade 4A
5000 Odense
Arganolieshop.dk
Billigvoks.dk – Webshop med kæmpe udvalg af kosmetiske produkter
Rosenvangs Alle 4
8260 Viby J
Tlf: 86 77 00 01
Billigvoks.dk
Hair4all.dk – Webshop med kæmpe udvalg af kosmetiske produkter
Faaborgvej 245
5250 Odense SV
Tlf: 30 46 18 80
Hair4all.dk
Nicehair.dk – Webshop med kæmpe udvalg af kosmetiske produkter
Randersvej 30
6700 Esbjerg
Tlf: 32 200 200
Nicehair.dk
Perfect-body.dk – Webshop med kæmpe udvalg af kosmetiske produkter
Lindehøj Vænge 35
3460 Birkerød
Tlf: 27 13 33 25
Perfect-body.dk
Signatura.dk – Webshop med kæmpe udvalg af kosmetiske produkter
Torvet 14
8600 Silkeborg
Tlf: 82 13 00 36
Signatura.dk
Den officielle Cosmos Co & Cossy shop
Anschar Str 9
24534 Neumünster
Tyskland
Cosmos Co – Cossy shop
10 forskellige måder at anvende argan olie på
Arganolie er en af de mest populære og eftertragtede olier. Den bruges primært til kosmetiske formål, og her er den ret fantastisk. Arganolie er et naturprodukt og udvindes fra argantræets kerner. Næringsindholdet er højt, og derfor bidrager arganolie til en lang række gode fordele.
I denne artikel tager vi et nærmere kig på arganoliens mange egenskaber. Først får du en generel beskrivelse af olien, så du ved, hvad der er at arbejde med. Dernæst ser vi på 10 forskellige måder du kan bruge arganolie på – og til sidst samler vi lidt op på det hele.
Arganoliens egenskaber
Arganolie er en uhyre interessant olie. Den har nogle helt eminente egenskaber, der især er gode til hudpleje. Men der er generelt meget, som olien kan benyttes til. Det skyldes det rige næringsindhold, som blandt andet inkluderer en lang række vitaminer. Især E-vitaminer er til stede i arganolien, og her er der tale om vigtige antioxidanter, der beskytter kroppens celler fra at blive nedbrudt.
Derudover har olien også de vigtige fedtsyrer, der også nogle gange omtales som F-vitaminer. Du har sikkert hørt om dem før: Omega-3, omega 6 og omega-9. De er alle vigtige, men størrelsesforholdet er også vigtigt i forhold til hinanden. Når du har den rette mængde fedtsyrer i kroppen, er det med til at give et stabilt kolesteroltal og giver desuden mange andre helbredsfordele. Disse unikke fedtsyrer er også gode for hud og hår, når de tilføres hertil.
Vi finder også andre næringsstoffer i arganolien. Især antioxidanter, men generelt mange små aktive stoffer, der er rigtigt gavnlige. Alt i alt er der tale om en kanon effektiv olie, som er god til mange formål. Herunder kommer vi ind på de 10 mest oplagte måder at bruge arganolie på, hvis du vil have de allerbedste fordele.
10 måder du kan bruge arganolie på
Måske ved du allerede, hvad du vil bruge arganolie til – eller også leder du efter mere inspiration. Herunder får du en oversigt over de ting, som arganolie bruges mest til. Og du får specifikke anvisninger til, hvordan du gør.
#1 – Til hudpleje
Arganolie kan først og fremmest pleje og opfriske din hud. Alle næringsstofferne bliver absorberet, og det har huden godt af. Mange af fedtsyrerne, og faktisk også vitaminerne, er stoffer, som huden også producerer af sig selv. Ved at få tilført endnu flere, har huden mere at arbejde med – og det er med til at gøre den sundere og friskere. Hele balancen forbedres.
Derudover er arganolie med til at forebygge rynker. På sin vis kan den altså erstatte en normal rynkecreme eller anden form for anti-aging produkt.
Her er en måde, med hvilken du kan bruge arganolie til hudpleje:
- Tag et bad – gerne med varmt vand
- Gå ud af badet
- Find en smule arganolie. Behøver ikke at være ret meget
- Masser olien ind i huden, gerne blødt og med cirkulære bevægelser
- Sørg for, at huden er tør, inden du tager tøj på
- Lad bare olien blive sidde – den skal trænge ind i huden
- Fortsæt med din dag og gentag plejen, når du har lyst
Du kan lave hudpleje med arganolie så ofte, som du har lyst til. Det kan være dagligt, ugentligt, eller hvad end der lige passer dig. Husk dog at huden kun kan absorbere små mængder arganolie af gangen, og derfor kan du sagtens holde dig til små mængder ved hver behandling. Prøv dig selv frem, men start med små mængder. Hvis det kun er til ansigtet, så behøver du ikke mere end en smule dråber.
Alle hudtyper, selv sart og/eller skadet hud, kan behandles med arganolie. Olien er ikke sundhedsskadelig, og der er kun positive effekter.
#2 – Som ansigtsvask
Mange af de samme fordele gør sig gældende her, som de gør til den generelle hudpleje. Du kan nemlig lave en rigtig effektiv ansigtsvask med arganolie, da huden bliver plejet og opfrisket. Ansigtsvasken er nem at lave, og du kan gøre det så ofte, som du har lyst til.
- Vask først ansigtet med varmt eller lunkent vand
- Masser ansigtet ind med arganolie. Gerne langsomt og blidt: Fordel over det hele, også gerne halsen
- Lad olien sidde i få minutter. Kan fx være 5 minutter, men afhænger af hvor meget tid du har
- Tag en fugtig vaskeklud og fjern olien. Gerne stille og roligt, helt uden sæbe
- Hvis der sidder små olierester tilbage, gør det ikke noget: Huden vil selv absorbere det
Alle kan lave en ansigtsvask med arganolie. Ingen hudtyper er udelukket, og hvis du har dårlig hud, så vil fordelene nok bare være endnu større. For eksempel er det rigtigt godt at bruge arganolie, hvis du lider af akne eller eksem. Men mere om det senere!
#3 – Som makeupfjerner
Med arganolie kan du også nemt fjerne makeup i ansigtet. Det kræver selvfølgelig en kombination af vand og olie, da huden også skal skylles. Men det hele er super nemt. Hvis du følger anvisningerne i punkt to, så vil du opdage, at den også er god til at fjerne makeup med.
Generelt kan du altid føle dig sikker på følgende fremgangsmåde: Vask huden med lidt varmt vand, påfør lidt arganolie. Lad det sidde i få minutter, og vask så det hele af igen med en fugtig klud. Gør det gerne langsomt, og vær sikker på at du får alt dit makeup af.
Arganolie kan sagtens kombineres med andre produkter, men du vil formentligt opdage, at olien er effektiv nok for sig selv. Udover at du fjerne din makeup med olien, vil du også nyde godt af de mange generelle fordele, som arganolie tilbyder. Det er super lækkert, og det gør den til en rigtig attraktiv og naturlig makeupfjerner!
Køb billig argan olie her
#4 – Mod eksem
Arganolie indeholder ingen kemiske stoffer. Det er en naturlig olie, som ikke skaber nogle allergier, og det betyder at den kan bruges af alle. Selv hvis du har hudproblemer og må holde dig fra enkelte sædvanlige hudplejeprodukter, så kan du sandsynligvis godt bruge arganolie alligevel. Derfor er den oplagt at bruge til problemer som fx eksem.
Næringsindholdet i olien er nemlig med til at lindre denne lidelse. Arganolie tilfører fugt og masser af gode stoffer. For eksempel den vigtige antioxidant Vitamin E, men også de essentielle fedtsyrer og meget mere. Det gør, at hudens balance bliver opretholdt, og på den måde kan det lindre eksem og tør hud. Olien fjerner ikke eksem helt, men den er dog i stand til at stoppe udbrud og med at gøre det lidt nemmere at holde ud. Faktisk har man lavet officielle forsøg med arganolie mod eksem, og med fine resultater. Daglig benyttelse anbefales, men du kan bruge arganolie til din hudpleje så ofte, som du selv finder det nødvendigt.
#5 – Til hårpleje
Arganolie bruges almindeligvis mere til hudpleje end til hårpleje. Men den ene udelukker ikke den anden, og du kan også sagtens bruge arganolie til hårpleje. Faktisk er der et hav af fordele, og derfor anbefaler vi, at du benytter din olie til begge dele.
Inden du benytter arganolie til hårpleje skal du vurdere med dig selv, om du primært vil fokusere på selve håret eller på hovedbunden. Hvis du fokusere på håret, så er det bedst at bruge olien i forbindelse med et bad. Her fører du simpelthen bare en smule arganolie – ikke alt for meget – i håret, lidt på samme måde som du ville påføre en shampoo. Effekten er naturligvis meget anderledes: Arganolie skummer ikke, og det føles også anderledes. Men det gør dit hår stærkere, det giver mere glans, og de fleste siger, at de får flottere hår ud af processen.
Hvis du i stedet vil arbejde med hovedbunden, så skal arganolien bare masseres ind her. Det kan både være mens du er i bad, men det kan også være inden sengetid. Her kan du for eksempel massere arganolien ind, tage et håndklæde over hovedet og gå i seng. Morgenen efter tager du dit bad. Arganolien bør blive absorberet helt af sig selv, men det kan være, at der stadig skal vaskes lidt væk. I alle tilfælde er din hovedbund blevet styrket og balanceret: Arganolie kan have en rigtig god effekt på hårvæksten.
#6 – Mod skæl og svamp
Nu vi er inde på at behandle hovedbunden med arganolie, så er det passende at nævne følgende muligheder: Nemlig at du kan behandle skæl og svamp med arganolien. Det er en lækker fordel, som mange benytter sig af. Arganolien er et af de absolut bedste midler mod skæl, også er det endda naturligt. Normalt kræver det ikke mere end bare nogle få behandlinger før du har fjernet dit skæl. Med svamp kan det tage lidt længere, men det skyldes ikke effektiviteten: Arganolies egenskaber er stadig helt i top, og det vil ikke tage lang tid før du ser en klar forbedring.
Her er en oplagt måde at benytte arganolie mod skæl og svamp:
- Fugtiggør det udsatte område med almindelig vand
- Masser en smule arganolie, kun nogle dråber, på huden/hovedbunden
- Lad det sidde i 10-20 minutter
- Tag et bad, og benyt gerne en anti-skæl shampoo eller et andet godt produkt efterfølgende
Arganolie giver fine effekter på egen hånd, men fungerer især godt sammen med et decideret anti-skæl produkt. Ved at supplementere med arganolie vil det gå hurtigere med at slippe af med skæl (eller svamp), da olien har fornemme egenskaber til netop dette.
#7 – Som en naturlig læbepomade
Arganolie tilfører masser af fugt, men uden at det bliver alt for fedtet. Derfor er det også en god naturlig læbepomade, som du kan bruge, hvis du sætter pris på noget naturligt, men dog anderledes.
Ved at bruge arganolie som læbepomade slipper du nemlig uden om de tilsætningsstoffer, som kan være i almindelige læbepomader. Desuden er det ganske nemt at bruge arganolien som læbepomade: Hæld en dråbe eller to på en fingerspids og før det rundt på læberne. Du kan bruge olien så ofte som du har lyst til – altså når det lige er passende. Men arganolie er så effektiv til formålet, at du faktisk kun behøves at gøre det hver anden eller hver tredje dag.
Olien er med til at gøre læberne fugtige og bløde. Den modvirker sprukne læber, hvilket er vigtigt i mange af årets måneder, hvor læberne nemt kan blive for tørre.
#8 – Til pleje af neglene
Ligesom arganolie kan styrke hår og hud, så kan den også styrke neglene. På den måde kan du undgå at dine negle knækker, og du kan også undgå at de bliver flossede. Arganolien kan selvfølgelig ikke lappe neglene helt af sig selv, men den kan dog holde dem smukke og sunde, når du bruger olien til regelmæssig pleje af neglene.
Både neglene på fingrene og tæerne har godt af at få tilført arganolie. Det er primært antioxidanterne og de sunde fedtsyrer, der giver fordelene.
Det er bedst at bruge arganolie på neglene inden du opfører neglelak – og altså ikke efter. En enkelt ugentlig behandling er rigeligt, men du kan også bruge arganolie til neglene oftere, hvis du finder det nødvendigt. Det er forholdsvis nemt at lave denne pleje: Du skal egentlig bare smøre en smule olie på neglene og lade det sidde. Lad dog være med at tage strømper, handsker eller andet på, mens neglene er under behandling. Neglene bør absorbere olien ret hurtigt, så det er heller ikke fordi det tager en evighed.
#9 – Til barbering
Mænd kan bruge arganolie som supplement til barberingen. Efter du har barberet dig – og det gælder for den sags skyld også kvinder – kan der komme rødme nogle steder på huden. Her er det dejligt med et produkt, der kan blødgøre huden, og som delvist kan behandle de knopper, der kan komme efter en barbering.
Arganolien bør ikke erstatte de traditionelle aftershave-produkter, men bør i stedet ses som et fint supplerende produkt, du kan benytte ved siden af.
Mænd kan desuden bruge arganolie til at pleje skægget med. For eksempel til at holde det rent, og endda også til at style det en smule med. Hvis du har meget tørt skæg er det ikke en dum idé at bruge arganolie fra tid til anden. Det fugtiggører skægget, men uden at det bliver for meget, og det er faktisk en rigtig fin fordel.
#10 – Mod akne og uren hud
Arganolie er ikke i stand til at fjerne akne på egen hud, men på grund af næringsindholdet og de rensende egenskaber, kan du holde huden nogenlunde ren med arganolie – selv hvis du døjer med uren hud.
Hvis du vil bekæmpe akne kræver det som regel mere end én metode. Arganolien kan være en del af din hudpleje, og det vil uden tvivl gøre situationen bedre. Derfor vælger mange at inddrage arganolie som et af flere midler i kampen mod akne, og ofte med fine resultater. Arganolie kan sagtens blandes med andre effektive olier, og den kan som sagt også holde huden ren. Eksempelvis kan du lave en ansigtsvask med arganolie og derefter bruge dine øvrige hudplejeprodukter. Ved at holde huden ren og smidig med arganolie, er den bedre i stand til at forsvare sig mod diverse problemer – heriblandt akne og andre urenheder.
Sådan produceres arganolie
Præcis som med alle andre olier, er der en speciel måde, som arganolien udvindes på. Det er rart nok at vide, hvor det produkt man benytter egentlig kommer fra, så vi vil gerne dele denne information. På den måde kan du nemlig også se, hvordan arganolien eksempelvis skiller sig ud fra andre olier. Udvindingen siger nemlig meget om, hvordan olien er som produkt. Og arganolie er som bekendt en af de mest effektive og populære af slagsen.
Arganoliens officielle navn er Argania Spinosa Kernel Oil. Det hele starter med argantræet, som vokser vildt i Marokko, men som er enormt svært at finde andre steder i verden. Varianter eksisterer: For eksempel i Mexico, men det er uden de frugter og kerner, som vi kan danne olie af. Man har også forsøgt at plante argantræet andre steder i verden. Oftest uden held. I alle tilfælde kommer de bedste argantræer fra det sydlige Marokko, og det er også her, at størstedelen af olien produceres. Argantræet har frugter, og disse frugter har kerner i sig.
Olien presses ud af kernerne, og det foregår via en proces, hvor de skal behandles meget omhyggeligt. Den bedste olie produceres som regel, når olien presses ud ved en lav temperatur. Det er bedst at gøre det roligt og omhyggeligt, så der er sjældent tale om en kæmpe masseproduktion, hvor det skal gå hurtigt. Hvis en olie skal kategoriseres som “jomfru arganolie” er det et krav, at olien skal komme direkte ud af kernerne første gang de presses.
Herefter varierer det lidt, hvordan de forskellige producenter bærer sig ad. Den mest fornuftige beslutning er at filtrere olien. Det giver nemlig et rent produkt, hvor urenheder fjernes fra olien, men hvor alle de bedste stoffer (som både er milde og sunde) forbliver. På den måde er olien stadig effektiv, men de kraftigste stoffer fjernes, og det gør den nemmere at bruge. Det betyder for eksempel at olien kan bruges selv hvis du har sart hud.
Til sidst kan olien sendes på flaske, også er den faktisk klar til brug. Olien sendes fra Marokko og videre til de lande, hvor der er interesse for den. Der er især et stort marked for arganolie i USA og Vesteuropa, men olien har også altid været populær i Middelhavsområdet. For eksempel lokalt i Nordafrika, hvor olien kommer fra, og ligeledes i Mellemøsten. Takket være de globale handelsmuligheder der er i verden i dag, er det sådan set muligt for folk overalt på kloden at benytte sig af olien. Den er dog eksklusiv, og mængdeprisen er høj: Det skyldes, at der ikke produceres gigantiske mængder, og at argantræet faktisk er truet. Træerne kan blive gamle, men de vokser meget langsomt. Desuden kommer de bedste arganolier fra områder, hvor træerne vokser vildt, og altså ikke hvor de bevidst er plantede af mennesker. I Marokkos ørken vokser de vildt, så de fleste producenter vælger naturligvis at starte her. Det kræver normalt hele 30 kg kerner for at producere 1 liter ren olie.
Oliens historie og omdømme
I Marokko har det længe været populært at benytte olien. Det har man gjort i mange generationer, og træet er en vigtig del af kulturen. Argantræets frugter er spiselige for mange af de dyr, der befinder sig i landet og man fandt tidligt ud af kernernes fordele: Nemlig at der kan presses olie ud af dem.
Metoden med at presse olie ud af kernerne er selvfølgelig lettere i dag end for mange år siden. Det skyldes ene og alene moderne udstyr. Men marokkanerne har altid været i stand til at producere olien, endda i fine mængder. Det på trods af at træet kun vil vokse i enkelte områder, og at man aldrig rigtigt har haft succes med at importere det væk fra Marokko. Ørkenomgivelserne, hvor varmen ofte kan overstige 50 grader, er perfekte til formålet.
Selv i de antikke tider er arganolien blevet brugt. Men den kom først til Europa i 1500-tallet efter en opdagelsesrejsende tilfældigvis faldt over olien på en tur til Marokko. Mængderne var dengang få, og derfor var det ikke meget, der egentligt kom til Europa. Olien var reserveret til få udvalgte personer og altså ikke noget, som almindelige borgere nemt kunne få fat i. I Marokko var det særdeles udbredt blandt befolkningen, og kvinderne kendte til de mange skønhedsfordele ved arganolien. Så selvom europæerne blev introduceret for olien allerede i 1500-tallet skulle der gå længe inden det blev et produkt, som alle kunne få fat i. Denne opmærksomhed – og denne tilgængelighed – er først opstået i løbet af de seneste år. Men bedre sent end aldrig, og i dag er der ingen tvivl om, at mange rundt omkring i verden er glade for arganolien. Den har fortsat sit fantastiske ry, og ikke mindst sine enestående egenskaber. Derfor er arganolien populær som aldrig før. I Danmark er det nu muligt at få fat i olien på forholdsvis simpel vis: For eksempel vil at bestille en flaske på internettet og derefter tage den i brug. Siden du er blevet bekendt med arganolien, håber vi, at denne artikel har givet dig rigeligt med inspiration til alle de ting, du kan bruge den til.
Ekstra info
Til sidst får du lidt småinformationer, som ikke passede ind i de øvrige punkter, men som alligevel kan være gode at vide. Både hvis du allerede har købt din arganolie og er klar til at bruge den – men også hvis du leder efter den rette olie at købe.
Arganolie kan både være spiselig og ikke-spiselig. Det afhænger af hvordan kernerne er blevet behandlet. Hvis de er ristede inden presning, så er arganolien spiselig. Det gør nemlig arbejdet nemmere for fordøjelsessystemet, og det fjerner de dele af indholdet, som vi helst bør undvære. Tilbage er der en lækker olie, som kan bruges i mange madretter. Eksempelvis i salater, hvor det smager rigtigt godt. Hvis kernerne ikke er blevet ristede inden presningen, så bør du ikke indtage arganolien indvortes. Det står som regel angivet på produktet, om det fungerer til spisning eller ej.
Olien fås i forskellige varianter. De mest væsentlige er filtreret og ufiltreret olie. Her handler det ikke om, hvordan kernerne er blevet behandlet før presning: Men derimod om hvad producenten har gjort efter olien er blevet presset. De bedste olier er som regel filtrerede, fordi de i så fald er milde mod huden. Filtreret arganolie er uden risici for allergier og skaber ingen irritationer for huden. Ufiltreret olie kan godt være lidt hårdere ved huden og er ikke altid helt uden bivirkninger. Til gengæld er de positive effekter så også stærkere, og det betyder at den ufiltrerede olier er virkelig potent. Om du vælger den ene eller anden er selvfølgelig op til dig selv, men hvis du har tænkt dig at benytte din olie til pleje af hud og hår, så anbefales den filtrerede version af arganolien.
Holdbarheden er også rar at kende lidt til. Mange kilder hævder, at olien kan holde sig i årevis. Det er måske også tilfældet, hvis den opbevares fuldstændig perfekt. Men som udgangspunkt er egenskaberne klart stærkest det første år. Efter 2-3 år begynder det at blive mere tvivlsomt, men det er stadig en forholdsvis lang holdbarhed for et naturligt produkt. Hovedårsagen findes i oliens høje indhold af antioxidanter. De er med til at holde den frisk længe. Du kan selv gøre en indsats for at holde oliens holdbarhed lang: Opbevar i en flaske, der kan lukkes helt tæt, og sæt den et tørt sted hvor der ikke er noget direkte sollys. Når du har arganolien i brug, så luk flasken hurtigst muligt og lad ikke olien få for meget luft.
Afrunding
Arganolie er måske den mest effektive olie, som du overhovedet kan få fat på, hvis du går meget op i kosmetik. Det er et 100% rent naturprodukt, som bærer på en lang række fordele. Vi håber, at denne artikel har givet dig rigeligt med viden, og at du er klar til at bruge olien. Den er alle pengene værd, så nyd din arganolie, og sig til hvis du har spørgsmål!
Gode kilder: